Amerikansk politiker Eunice Dwumfour slået ihjel tæt på sit hjem

En 30-årig amerikansk politiker blev onsdag fundet dræbt i sin bil i byen Sayreville i New Jersey.
Der er tale om republikaneren Eunice Dwumfour, som politiet fandt med utallige skudhuller, skriver CNN.
Hun var i sin bil tæt på sit hjem, da hun blev skudt, herefter kørte bilen videre ned ad vejen og stødte sammen med flere parkerede biler.
Borgmesteren i byen er i chok over dødsfaldet.
– Udover hendes dedikation til samfundet så kan jeg fortælle, at hun var en kvinde med stor tro, der arbejdede hårdt for at integrere hendes stærke kristne holdninger i sin dagligdag som samfundets leder, fortæller Victoria Kilpatrick, borgmester i Sayreville.

Ifølge politiet efterforsker man stadig drabet, som man ind til videre ikke har noget motiv til. Politiet mener, at politikeren var et mål for drabsmanden.
Eunice Dwumfour blev valgt til byrådet i november 2021. Hun efterlader sig to børn.