Krimi14. maj 2019

American Airlines-pilot anholdt kort før takeoff: Sigtet for tre drab

En amerikansk pilot blev lørdag anholdt kort før takeoff i Kentucky – nu er han sigtet for tre drab
https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-05-14_kl._07.42.11.png

- Det lignede noget fra en film!

Sådan siger Ashley Martin, der var passager ombord på det American Airlines-fly, der i weekenden var omdrejningspunkt for en både bizar – og bestialsk – sag.

Kort før passagerflyet gik på vingerne fra Louisville International Airport i Kentucky, stormede flere betjente og medlemmer fra efterretningstjenesten flyet.

Her anholdt de flyets pilot og sigtede ham for tre drab.

Det skriver People.

Artiklen forstætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-05-14_kl._07.27.33.png
 (Foto: CHRISTIAN COUNTY DETENTION CENTER)

Christian Martin er anholdt og sigtet for drabet på tre personer. Foto: Christian County Detention Center

Ifølge anklagen dræbte piloten Christian Martin, 51, tre naboer tilbage i 2015, men det er altså først nu, at politiet har valgt at anholde og sigte manden.

Han blev anholdt lørdag i lufthavnen kort før takeoff.

18. november 2015 blev 59-årige Calvin Phillips fundet skudt og dræbt i sit hjem i Pembroke. På det tidspunkt boede Calvin Philips og den nu anholdte pilot over for hinanden.

Ligene af Pamela Phillips, 58, og Edward Dansereau, 63, blev fundet ikke langt derfra. Gerningsmanden havde forsøgt at skjule ligene i en udbrændt bil.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-05-14_kl._07.42.11.png

Den nu sigtede pilot var ansat hos American Airlines. Foto: MEGA

Det er endnu uvist, hvilket motiv politiet arbejder ud fra. For nogle år siden kom det dog frem, at piloten havde anklaget Calvin Phillips for at have en affære med sin kone.

Drabene skete blot få dage før, at piloten overfaldt sin egen stedsøn. Overfaldet kostede Christian Martin et job i hæren, men han fik altså sidenhen job som pilot hos American Airlines.

Flyselskabet udtaler, at Christian Martin nu er suspenderet, indtil sagen er afgjort.

Sponsoreret indhold