Krimi6. januar 2023

Alvorlig ulykke ved Valby Station: To personer er kommet til skade

En bilist har fredag aften påkørt to personer på Toftegårds Allé i Valby
Politi og ambulance er massivt til stede på Toftegårds Allé i Valby. nbsp;
Politi og ambulance er massivt til stede på Toftegårds Allé i Valby.
 Foto: Presse-Fotos

Fredag aften er Københavns Politi massivt til stede på Toftegårds Allé i Valby.

Det skyldes et større færdselsuheld, hvor to personer er kommet til skade.

Det bekræfter Jonathan Wald, der er vagtchef ved Københavns Politi, over for SE og HØR.

– Vi er til stede derude lige nu, og jeg kan oplyse, at vi har to tilskadekomne personer – en, som er lettere tilskadekommen, og en, der er svært tilskadekommen, fortæller vagtchefen.

En mand er anholdt i forbindelse med ulykken.
En mand er anholdt i forbindelse med ulykken.
 Foto: Presse-Fotos

Den ene er en mand, som er kommet lettere til skade, mens en kvinde er svært tilskadekommen.

Det står endnu ikke klart, hvordan uheldet er sket, men en person er anholdt i forbindelse med uheldet.

– Der er en person anholdt, og der pågår fortsat undersøgelser på stedet, men afspærringen er ophævet, fortæller Jonathan Wald.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.07.

SE og HØR følger sagen.

Sponsoreret indhold