Krimi19. juni 2019

Alvorlig ulykke ved royal begivenhed: Kvinde i kritisk tilstand

En 83-årig kvinde var tirsdag i kritisk tilstand på hospitalet, efter hun blev ramt af en motorcykelbetjent, der eskorterede det royale par William og Kate.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kate_og_william.jpg
 Foto: MEGA

Tirsdag kørte Prins William og hertuginde Kate gennem det sydvestlige London sammen med en sikkerhedskortege.

Men på vej til det officielle arrangement blev en 83-årig kvinde hastet til hospitalet, hvor hun var i kritisk tilstand, efter hun angiveligt blev ramt af en motorcykelbetjent.

Ifølge Daily Mail fik den ældre dame flere skader herunder et brækket bækken. Og mediet beretter, at betjenten angiveligt kørte i den forkerte side af vejen.

  • - Hertugen og hertuginden af Cambridge blev meget bekymrede og kede af det, da de hørte om hendes ulykke mandag eftermiddag, siger en talsmand på vegne af det royale par.

  • - De royale højheder har sendt deres varmeste tanker til Irene og hendes familie, og de vil fortsat være i kontakt med dem gennem hele forløbet, siger talspersonen videre.

  • William og Kate har sendt blomster til den 83-årige kvinde og håber, at de kan besøge hende på hospitalet.

  • Ifølge The Sun blev Irene Mayor angivelig kastet op i luftet landet på en dårlig måde.

    Politiet oplyser, at man efterforsker sagen, og det endnu ikke er fastlagt, om motorcyklen faktisk ramte den 83-årige kvinde, eller om hun selv faldt og slog sig.

    Trafikulykke er den fjerde på kun syv måneder, hvor britiske kongelige er involveret. Prins Philip måtte for eksempel opgive sit kørekort i en alder af 97 år, da han var involveret i et trafikuheld.

    Sponsoreret indhold