Krimi11. december 2022
Alvorlig ulykke: Mand er afgået ved døden
En alvorlig færdselsulykke på Sydmotorvejen på Falster har kostet en mand livet
Af Ritzau
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Ulykker i trafikken: Derfor går det galt.
Video: Aller MediaEn mand er afgået ved døden efter en alvorlig færdselsulykke på Sydmotorvejen på Falster.
Det oplyser Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi omkring klokken 2 natten til søndag.
- Som det ser ud lige nu, er det en fodgænger på motorvejen. Hvad der er årsagen til, at man befinder sig derude, er vi ved at få klarlagt, siger Stefan Jensen, der er vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi.
En udenlandsk lastbil er involveret. Føreren af lastbilen er ikke kommet til skade.
En bilinspektør er på vej, oplyser vagtchefen.
Motorvejen har tidligere på natten været spærret i sydgående retning mellem afkørsel 42 og 43. Den er nu åben for trafik igen, oplyser politiet på Twitter omkring klokken 3.