Krimi22. januar 2024 (opd. 22. januar 2024)

Alvorlig ulykke: Flere personer fløjet på hospitalet

Flere personer er kommet alvorligt til skade i forbindelse med en ulykke på Aalborg i Løgstør

En mand i 70'erne har mandag mistet livet i forbindelse med en ulykke på Aalborgvej ved Løgstør.

Det bekræfter Nordjyllands Politi over for TV 2 Nord.

Flere andre er kommet alvorligt til skade, lyder det ifølge B.T.

- Det drejer sig om to biler, der er kørt frontalt sammen. Der var to personer i den ene personbil, og tre i den anden, siger vagtchef Ole Buus.

En bilinspektør forsøger i øjeblikket at kortlægge, hvordan ulykken helt præcist er sket.

Vedkommende kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Ifølge TV 2 Nords oplysninger skal den ene bil være trukket over i den anden.

Vagtcentralen fik besked om ulykken klokken 16.51.

Sponsoreret indhold