Krimi27. november 2020

Altan med fem unge styrtede til jorden: Nu er er nyt

I juli styrtede en altan med fem unge ned i Kolding, nu er der nyt i sagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200726-133118-3_52mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Fem unge kom i juli til skade, da en altan på en førstesals lejlighed styrtede ned på Dr. Fichs vej i Kolding.

I alt kom tre af de unge alvorligt til skade, mens to fik lettere skader, da altanen styrtede til jorden.

Sydøstjyllands Politi oplyser nu i en pressemeddelelse, at de stoppet efterforskningen af den tragiske hændelse.

Det er ifølge dem under efterforskningen nemlig blevet klart, at fejlene på altankonstruktionen var skjulte og derfor kan ingen nu stille til ansvar.

Det er dog også tydeligt, at altanen, der styrtede til jorden, ikke var i forsvarlig stand, men at skaderne på altanen altså var skjulte.

Det var først ved ophugningen af altanen efter ulykken, at det blev tydeligt, at det bærende jern var voldsomt nedbrudt.

Det skriver politiet i pressemeddelelsen

De fem unge var tre mænd og to kvinder i alderen fra 18 til 21 år.

Kolding Kommune har oplyst, at de ikke har kendskab til, at der ikke er blevet vedligeholdt, ligesom de inden ulykken ikke havde modtaget henvendelse fra lejere om eventuelle fejl og mangler.

”På baggrund af disse faktuelle oplysninger er resultatet derfor blevet, at det vurderes at der ikke af nogen er handlet uagtsomt i en sådan grad, at det kan medføre strafansvar. Årsagen til ulykken skyldes en skjult skade og der er ikke afdækket forhold, der gør, at nogen forud for ulykken burde have indset altanens dårlige tilstand”.

Sponsoreret indhold