Krimi 6. oktober 2021

Airbnb-tragedie: Forældre samt 3-årig søn fundet døde

Et amerikansk forældrepar samt deres treårige søn er fundet døde i den airbnb-lejlighed, de havde indlogeret sig i
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En familieferie til Mexico er endt i tragedie for en amerikansk familie fra Bakersfield, Californien.

Ægteparret Jose Nunez Jr. og Maria Nunez samt deres 3-søn Jayden Nunez blev forleden fundet døde i den airbnb-lejlighed, som de havde indlogeret sig i.

Det skriver det amerikanske medie Bakersfield Now.

Artiklen fortsætter under billedet...

(Foto: Privat)

Forældrene og deres 3-årige søn blev fundet døde i det samme værelse. Foto: Privat/GoFundMe

De tre personer boede sammen med andre familiemedlemmer i det lejede airbnb-hjem i Mexico, og de opholdt sig i samme rum.

Selv om dødsårsagen endnu ikke er bekræftet, er der meget, der ifølge det amerikanske medie tyder på, at de tre personer døde som følge af en gaslækage på værelset, hvor de opholdt sig.

De andre familiemedlemmer i airbnb-huset er sluppet uskadt fra tragedien.

Ligene af de tre familiemedlemmer befinder sig stadig i Mexico, hvor der nu skal foretages ligsyn. I mellemtiden har de efterladte startet en GoFundMe-indsamling for at dække omkostningerne til at få transporteret liget af de tre familiemedlemmer hjem.

Sponsoreret indhold