Aileen Wuornos' uhyggelige lyst: Myrdede sine mænd

LÆS OGSÅ: Britta Nielsens svigersøn i råt selskab: Er medlem af Hells Angels
Det er et spørgsmål, der har optaget eksperterne i årtier:
Bliver man født ond og med en hang til at slå ihjel? Eller opstår lysten, fordi man som barn blev frarøvet kærlighed og i stedet fodret med tæsk og dét, der var værre?
Kigger man på historien om amerikanske Aileen Wuornos, er svaret ikke svært at finde.

Hendes barndom var horribel og fyldt med tæsk og overgreb, og hendes ungdom forsvandt i en tåge af voldtægter og misbrug. Alle mænd, som Aileen løb ind i, ville hende det tilsyneladende ondt – og i november 1989 tog hun så selv affære:
I løbet af de næste 12 måneder skød og dræbte Aileen syv mænd, som havde samlet hende op langs vejene i Florida. Hun blev dermed landets første kvindelige seriemorder – men hun fastholdt til det sidste, at hun ikke var født ond.
– Den virkelige Aileen Wuornos er ikke seriemorder. Jeg var så fuld og så fortabt. Jeg var så forkludret i hovedet, at jeg blev en. Men mit sande jeg er ikke seriemorder, lød ordene fra Aileen, mens hun ventede på sin skæbne: At blive henrettet.

Voldtaget i ét væk
Aileens liv var ét langt mørkt kapitel. Hendes far var ude af billedet, længe før hun kom til verden, og moren forlod hende samme år, som faren hængte sig.
Hos bedsteforældrene blev livet ikke meget bedre for den unge Aileen. Hendes elskede bedstemor døde af leversvigt, og bedstefaren både slog og voldtog Aileen igennem alle år.

Som blot 15-årig valgte en ung Aileen at løbe hjemmefra, men den unge pige fandt hverken kærlighed, tryghed eller omsorg. I stedet forsøgte hun at tjene til dagen og vejen ved smårapserier – og ved at sælge sin krop. Det var i jobbet som prostitueret, at Aileen for alvor blev farlig.
Hun hadede nemlig mændene og dét, de udsatte hende for. Så fra november 1989 og 12 måneder frem tog hun sin medbragte pistol og dræbte syv af sine kunder. Ligene af mændene smed hun i en skov.

Ting i endetarmen
Kun én gang mødte Aileen ægte kærlighed. Tre år før hun begyndte sin mordtogt, forelskede Aileen sig i en anden kvinde. De næste fire år boede hun sammen med Tyria Moore, der dog ikke kunne leve med kærestens mørke side. Til sidst gik Tyria Moore til politiet og fortalte alt.
– Hun er meget intelligent. Hun kan lyve sig ud af det meste. Jeg ville have hende til at tilstå, fordi jeg vidste, at hun ville kunne lyve sig ud af morderen, fortalte den lesbiske kæreste efterfølgende.

Indledningsvis fastholdt Aileen, at hun kun havde skudt mændene, fordi de hver og én havde forsøgt at slå hende ihjel. Hun fortalte blandt andet, hvordan det første offer – Richard Mallory – ville dræbe hende:
– Han forsøgte at kvæle mig og råbte ”Vil du dø luder?”. Han bandt mig og puttede ting op i min endetarm og min skede, fortalte Aileen efterfølgende fra sin fængselscelle.
I endte med at blive dømt for overlagt drab og idømt lovens strengeste straf: Hun skulle henrettes.
Med årene indså Aileen dog, at det nok var bedst for alle, at hun blev henrettet.
– Jeg er virkelig ked af det på familiernes vegne. Jeg er virkelig ked af, at din far eller din bror blev dræbt. Jeg blev skør efter voldtægterne. Jeg mistede forstanden, sagde Aileen blandt andet.

Ad flere omgange forsøgte hun endda at få fremskyndet sin egen henrettelse:
– Jeg dræbte de mænd med koldt blod. Og jeg ville dræbe igen, for jeg har hadet mennesker i lang tid, lød det koldt fra morderen.
Den 9. oktober 2002 klokken 09:47 fik Aileen så sit ønske opfyldt. Forinden havde hun takket nej til et sidste måltid, men drak blot en kop kaffe. Hun var klar til at forlade en ond verden, fortalte Aileen sine bødler. Forinden havde morderen givet udtryk for, at hun i sine sidste minutter ville tænke på den eneste person, der nogensinde viste hende kærlighed: Den lesbiske kæreste Tyria:
- Jeg vil altid elske hende. Jeg vil tænke på hende, når jeg bliver henrettet. Jeg elskede hende så højt.