Krimi24. marts 2021

Afsætter 20 millioner: Alle ansatte i Region Sjælland får gavekort

Omkring 20.000 ansatte får nu anerkendelse for deres arbejde under coronapandemien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/regionsjaelland.jpg
 Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Der er ingen tvivl om, at ansatte i sundhedssektoren har løbet hurtigt det seneste år. Nu vil Region Sjælland belønne deres medarbejdere for det hårde arbejde.

Det skriver TV2 Øst.

I alt har regionen afsat 20 millioner kroner, der skal gå til personalet.

Konkret betyder det, at de cirka 20.000 ansatte i Region Sjælland hver får et gavekort på 1000 kroner, der kan bruges i regionale restauranter og caféer.

Regionsrådsformand Heno Knudsen (S) er tilfreds med, at man nu kan anerkende de ansattes store indsats det seneste års tid.

- De ansatte i Region Sjælland har leveret en hel uovertruffen indsats og er nogle af dem, der er skyld i, at vi nu er på vej mod lysere tider. Og tilfredse og glade medarbejdere er helt afgørende for et godt sundhedsvæsen, siger han til TV2 Øst.

Sponsoreret indhold