Afhugget hånd fundet i skolegård: Nu er mysteriet løst
LÆS OGSÅ: Grusomt fund i skolegård: Afhugget hånd lå på jorden
For seks uger siden modtog politiet i Dublin en urovækkende anmeldelse: Der var blevet fundet dele fra et menneske – en hel hånd – i en skolegård i den irske storby.
Det er dog først nu, at myndighederne har valgt at fortælle, hvem hånden tilhørte.
Der skriver det britiske medie Metro.
Natten før den 21. februar havde en gruppe børn leget med en gasflaske, da den eksploderede. Efterfølgende havde et af børnene opsøgt hospitalet med voldsomme skader – heriblandt altså en afhugget hånd. Så da politiet den følgende dag blev tilkaldt, efter man havde fundet en hånd i skolegården, vidste man med næsten 100 procents sikkerhed, hvem hånden tilhørte.
Politiet har ikke ønsket at oplyse køn eller alder på barnet, der altså mistede sin hånd.