Krimi26. marts 2023

Ældre kvinde ramt af tog: Indstiller trafikken

En ældre kvinde med rollator er søndag blevet ramt af et tog på Tjæreborg Station i Sønderjylland
Politiet er talstærkt til stede ved Tjæreborg Station, hvor en person er blevet ramt af et tog. 
Politiet er talstærkt til stede ved Tjæreborg Station, hvor en person er blevet ramt af et tog.
 Foto: Presse-fotos.dk

En personpåkørsel har søndag medført, at togdriften mellem Esbjerg og Bramming er indstillet.

Det skriver DSB på sin hjemmeside og på Twitter.

Personpåkørslen fandt sted på Tjæreborg Station. Der er tale om en ældre kvinde med rollator, oplyser Syd- og Sønderjyllands politi på Twitter.

Den ældre kvinde er afgået ved døden.

Ambulance og lægebil er søndag til stede på stationen. 
Ambulance og lægebil er søndag til stede på stationen.
 Foto: Presse-fotos.dk

Ifølge politiet bliver der taget hånd om såvel togpersonale som passagerer.

Togtrafikken blev indstillet som følge af ulykken, og DSB har meddelt, at man har indsat busser på strækningen mellem Bramming og Esbjerg.

Politiet har en formodning om kvindens identitet, og hendes pårørende er blevet underrettet, fremgår det af opslaget på Twitter.

Sponsoreret indhold