Annonce
KrimiI går (opd. I går)

Ægtepar stukket ned i eget hjem: Udsat for voldsomt røveri

Politiet rykkede søndag ud til villa og mørklagde først sagen. Nu oplyses det, at det var røveri
Af: Ritzau
Politiet er til stede på Brombærvej søndag aften / natten til mandag, hvor man har afspærret en villa mandag den 5. januar 2026. (Foto: Steven Knap/Scanpix 2026)
Politiet og deres teknikere på gerningsstedet ved Brombærvej i Faxe natten til mandag. Nu efterlyser politiet vidner.
 Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Sidste chance til veteranen "Smukke Jens": "Jeg brugte mit høreapparat"

Et ægtepar på Brombærvej i Faxe Ladeplads blev søndag aften udsat for et groft røveri i deres villa.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tirsdag efter hidtil at have holdt kortene tæt til kroppen i sagen.

- Der er tale om et groft røveri i egen bolig, og politiet har siden anmeldelsen undersøgt en række spor og ledetråde, siger politikommissær Nikolaj Bork og tilføjer:

- Og vi har foretaget undersøgelse af selve gerningsstedet, gennemgået tekniske spor og afhørt en række vidner og talt med det forurettede ægtepar.

Ægteparret blev søndag aften kørt på hospitalet efter røveriet. De blev blandt andet overfaldet med en kniv og ramt af knivstik.

Annonce

De er begge uden for livsfare, og politiet har talt med dem for at klarlægge forløbet.

Politiet oplyser, at røveriet blev foretaget af flere ukendte gerningsmænd.

Nikolaj Bork fortæller videre, at politiet mener, at røverne gik specifikt efter villaen på Brombærvej.

- På baggrund af den hidtidige efterforskning er vi ret overbevist om, at gerningsmændene er gået specifikt efter værdier på adressen, og vi har ingen grund til at antage, at der er risiko for andre borgere i området, lyder det.

Annonce

Røveriet skete omkring klokken 20.26.

Politiet søger nu vidner, som kan have set noget usædvanligt i området.

Det kan være mistænkelige personer eller biler - men alle oplysninger kan være relevante, lyder det. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Annonce

Sponsoreret indhold