Krimi4. maj 2021

Ægtepar anholdt for at handle med babyer

Et bulgarsk ægtepar er blevet anholdt i Tyskland på mistanke om, at de har handlet med nyfødte babyer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210422-101952-1_59mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Torsdag anholdt politiet en 58-årig mand og hans 51-årige kone. Parret blev stoppet i deres bil i den tyske delstat Saarland.

Det skriver det tyske medie Saarbrücker Zeitung.

Begge er de sigtet for at handle med nyfødte babyer som en del af en international kriminel organisation, der skaffer nyfødte babyer til videresalg i nabolandet Grækenland.

De bulgarske myndigheder har udstedt en international arrestordre. Her fremgår det, at kvinden er mistænkt for at have bragt otte unge, højgravide kvinder fra Bulgarien til Grækenland.

Efter fødslen afleverede kvinderne angiveligt deres nyfødte til andre medlemmer af organisationer, som så solgte dem videre.

Derefter er mødrene blevet betalt, siger politiet i Saarland.

Ægteparret er nu varetægtsfængslet i Tyskland.

Ifølge EU Observer har de europæiske myndigheder i flere år kendt til organisationen, der handler med bulgarske babyer.

Sponsoreret indhold