Krimi26. maj 2023

Advokat: 32-årig i kidnapnings- og Emilie Meng-sagen kan potentielt tjene flere millioner

Fordi et hav af folk har brudt navneforbuddet, kan den 32-årige sigtede få kastet decideret guld efter sig, vurderer advokat
Den 32-årige startede med kun at være sigtet i kidnapnings-sagen. Nu er han også sigtet i Emilie Meng-sagen.
Den 32-årige startede med kun at være sigtet i kidnapnings-sagen. Nu er han også sigtet i Emilie Meng-sagen.
 Foto: Privat

Loven straffer os alle, hvis vi gør noget ulovligt.

Også de 123 mennesker, der er blevet anmeldt for at bryde navneforbuddet på den 32-årige sigtede i kidnapnings- og Emilie Meng-sagen.

Den sigtede 32-årig har altså fået sig en ny rolle - han er den, der er blevet krænket.

Det fortæller Vibeke Borberg, der er advokat (H), ph.d. i retsvidenskab med speciale i informationsret, medieret og presseetik til SE og HØR:

- Det kan være et meget lille beløb, og det kan være store beløb, han potentielt kan få, siger hun og fortsætter:

- Det her er ekstremt omfattende. Det er jo 123 straffesager, som skal gå rettens gang. Og bare fordi der er mange sager, kan man ikke ordne alle på én gang eller andet lignende. Hver sag skal gå sin gang, siger hun.

Tidligere har SE og HØR skrevet om sager, hvor folk har betalt godtgørelse, fordi de har brudt navneforbud.

Her betalte Fie Nielsen eksempelvis hele 28.563 kroner til en person, som havde gjort noget ulovligt, som hun delte navnet på.

En manøvre, hun i dag fortryder.

Hvis vi lægger tallene sammen fra Fies sag og den 32-årige, får han intet mindre end 3.513.249 kroner.

Det er dog ikke sikkert, at han får godtgørelse fra alle, og at beløbet er ligeså stort.

Sponsoreret indhold