Annonce
Krimi2 timer siden (opd. 1 time siden)

Advarede efter voldsom brand: Luk vinduerne og bliv inden døre

Frederikshavn var onsdag morgen ramt af en brand, der kunne mærkes flere steder i byen
Der blev sendt store styrker til området.
Der blev sendt store styrker til området.
 Foto: Presse-fotos.dk
Annonce

Nordjyllands Politi advarede onsdag morgen om kraftig røg fra en brand i en industribygning på Constantiavej i Frederikshavn.

Det skriver politikredsen på X.

Kort før klokken 10.30 oplyser politiet, at røgen ikke længere er så kraftig, at borgerne i området skal lukke vinduer.

Ifølge Nordjyllands Beredskab er man rykket ud til branden med 11 køretøjer og 31 brandfolk, ligesom man har tilkaldt en redningskran fra Beredskabsstyrelsen.

Michael Mow, som er vagtchef i Nordjyllands Politi, fortæller til Nordjyske, at branden er opstået i en stor mikrobølgeovn på adressen.

Der er tale om en virksomhed, som producerer fiskekonserves og pålæg.

Nordjyllands Politi fik anmeldelsen klokken 08.35.

Onsdag formiddag arbejder beredskabet fortsat på stedet.

Annonce

Sponsoreret indhold