Krimi26. april 2023 (opd. 26. april 2023)

To-årige Lola døde af voldsomme skrammer: Stedfar gav hunden skylden for blåt øje

Sinead James tillod sin kæreste at udøve vold mod hendes barn - nu skal både stedfar og mor i fængsel efter to-årige Lola James døde af mere end 101 skrammer og blå mærker på kroppen
To-årige Lola James blev dræbt af flere end 101 skrammer og blå mærker efter et brutalt overfald fra sin stedfar
To-årige Lola James døde efter et brutalt overfald af hendes stedfar.
 Foto: Heddlu Dyfed-Powys Police/Facebook

For to-årige Lola James blev nedlukningen under covid-19-pandemien til et mareridt.

Lolas mor, 30-årige Sinead James, mødte 31-årige Kyle Bevan under pandemien i februar 2020 på en dating-app og lod ham allerede flytte ind, efter de havde kendt hinanden blot en enkelt dag.

Det blev begyndelsen på flere måneders vold, der kulminerede 17. juli 2020.

Her blev politiet tilkaldt, da to-årige Lola James var kommet til skade - ifølge Kyle Bevan fordi hun var faldet ned ad trapperne.

Men ifølge politiet var skaderne på den lille pige langt værre end et fald ned ad trapperne.

Den lille pige var, som følge af det grusomme overfald, blevet hjerneskadet. Hendes lille krop var mærket af over 101 skrammer og blå mærker. Skaderne på den lille pige endte med at være fatale, og Lola James døde 21. juli 2020.

- Fortæret af sin egen selvopholdelsesdrift løj Bevan og fremstillede et utilsigtet trappefald for at forsøge at dække sine spor, men med hjælp fra medicinske eksperter har vi været i stand til at bevise, at hans handlinger den 17. juli 2020 var bevidst, afskyelige og onde, skriver Heddlu Dyfed-Powys Police i en pressemeddelelse.

Mor vidste det godt

Den to-årige piges mor Sinead James havde blot set til i månederne op til hendes datters død. Hun havde nemlig bemærket, at kæresten havde en aggressiv adfærd.

- Nogle gange ja. Hvis han tager en drink eller Xanax, bliver han virkelig sur, og jeg kan ikke lide det, og det er virkelig skræmmende. Jeg kan ikke lide at blive intimideret, har hun forklaret politiet under en afhøring.

Her blev hun også spurgt ind til det faktum, at hun aldrig var til stede, når hendes to-årige datter var kommet til skade.

- Det ser meget mærkeligt ud, forklarer Sinead James selv.

Dømt for to-årig piges død
30-årige Sinead James er mor til to-årige Lola, der døde, efter Sineads kæreste Kyle Bevan, 31 år, havde overfaldet den lille pige.
 Foto: Heddlu Dyfed-Powys Police

Men moderen havde svært ved at forklare, hvorfor hun aldrig var der, når hendes datter kom til skade.

To-årige Lola James havde fire uger før sin død fået et blå mærke. Dengang gav Kyle Bevan hunden skylden. Han sagde, at den havde skubbet hende ned ad sofaen.

- Kyle sagde, at hans mor var sygeplejerske, og jeg troede virkelig, at hans mor var sygeplejerske, har Sinead James forklaret.

- Jeg spurgte, om jeg skulle ringe til hospitalet, men han sagde nej.

Flere alarmklokker burde siden da have ringet, men Sinead James gjorde intet.

Mens Kyle Bevan har fået livstid i fængslet på minimum 28 år, så har Sinead James fået seks år for at tillade sin datters død.

- Sinead James fejlede alvorligt i opgaven med hendes datter. Hun burde i det mindste have været bevidst om den risiko for fysisk vold, som Bevan udsatte hendes barn for, men gjorde intet for at beskytte Lola mod faren, lyder det fra senior efterforskningsbetjent DCI Gareth Roberts.

Sponsoreret indhold