Krimi1. juli 2021

To-årig dreng efterladt i vejkanten

I den mexicanske delstat har politiet fundet en to-årig dreng, der stod forladt i vejkanten
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mexico-child-79.jpg
 Foto: National Migration Institute

Iført sorte shorts, omringet af skrald og gammelt tøj fandt det mexicanske delstatspoliti mandag en kun toårig dreng i vejkanten.

Tæt på stod en lastbilscontainer parkeret. De mexicanske immigrationsmyndigheder oplyser, at op mod 100 immigranter har befundet sig i den lille container, hvor de højest sandsynligt var ved at blive kvalt.

Det skriver Reuters og NBC News.

Den forladte dreng blev fundet i staten Veracruz.

På billedet, som de mexicanske myndigheder har offentliggjort, kan man se skikkelsen af drengen, der er sløret.

Politiet forsøgte at pågribe de andre personer, der befandt sig i containeren, men de flygtede fra stedet. Men otte blev anholdt. De stammer alle fra lande syd fra den mexicanske grænse.

Ifølge Reuters har de otte personer fortalt, at de tvang lastbilchaufføren til at stoppe, da flere besvimede i det lille rum på grund af manglende ilt.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mexico-child-78.jpg
 Foto: National Migration Institute

Drengen i god behold hos de mexicanske myndigheder. De er nu i kontakt med guatemalanske ambassade. Foto: National Migration Institute

- Ingen af de voksne kender til drengen eller er i familie med ham, oplyser en talsmand fra immigrationsmyndighederne, der fortæller, at han kan stamme fra Guatemala.

Hvert år krydser tusinder af mennesker illegalt den mexicanske grænse ind til USA. Mange af dem er uledsagede børn.

USA's vicepræsident Kamala Harris besøgte i sidste uge et udrejsecenter, der er oprettet tæt på den mexicanske grænse, hvor hovedsageligt børn bliver anbragt.

Sponsoreret indhold