Krimi12. september 2019

To år efter massakre til Ariana Grande: Dreng stadig indlagt på hospitalet

En dreng på blot 15 år er indlagt på hospitalet med svære smerter – to år efter han var offer for terrorangrebet ved Ariana Grande-koncerten i Manchester
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/terror_front.jpg
 (Foto: MEGA)

De havde håbet på en festlig og sjov aften i musikkens tegn.

Men fest blev forvandlet til blodigt mareridt, da en selvmordsbomber for to år siden detonerede bomber under en Ariana Grande-koncert i den engelske storby Manchester.

22 blev dræbt og 59 såret – og i dag kæmper flere af ofrene stadig med følgevirkninger efter det meningsløse angreb.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-09-12_kl._16.05.42.png
 (Foto: MEGA)

Ciaran er stadig indlagt med svære smerter. Foto: Privat

En af dem er den i dag 15-årige Ciaran Danson fra Liverpool.

Han befandt sig i Manchester Arena til koncerten, da selvmordsbomberen kort efter koncerten udløste sin sprængladning ved indgangen til selve koncertsalen.

Ciaran Danson blev ikke fysisk kvæstet ved terrorangrebet, men han udviklede i kølvandet på tragedien alvorlige psykiske mén.

Efter terrorangrebet begyndte den dengang 13-årige dreng at have jagende og brændende smerter i sit venstre ben.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/ciaran.jpg
 (Foto: MEGA)

Den i dag 15-årige dreng har haft store problemer med at gå efter angrebet. Foto: Privat

Smerterne spredte sig og var til sidst så voldsomme, at Ciaran Danson blev lænket til en kørestol.

Lægerne diagnosticerede ham senere med Complex Regional Pain Syndrome (CRPS), som ifølge lægerne blev udløst af posttraumatisk stresssyndrom – som han udviklede som følge af sine traumer fra terrorangrebet.

Ciaran Danson er lige nu bundet til en hospitalsseng på Alder Hey Children’s Hospital i Liverpool. Hans smerter som følge af Complex Regional Pain Syndrome er stadig for voldsomme til, at han kan gå.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-09-12_kl._16.36.46.png
 (Foto: MEGA)

Ariana Grande har efterfølgende fortalt, at hun også selv lider af PTSD som følge af tragedien. Her er hun under en koncert i 2016. Foto: MEGA

Hans mor fortæller ifølge mediet Unilad, at han stadig har stærke smerter i hele kroppen – og hallucinerer om den traumatiske dag i maj 2017, hvor terrorangrebet fandt sted.

Ciaran Dansons mor fortæller desuden, at sønnen har det så svært psykisk, at han end ikke kan give sin mor et kram, uden at han får uhyggelige minder om det forfærdelige angreb.

Det er uvist, om Ciaran Danson vil komme sig helt og blive fri for smerter.

Ciaran Danson søster og bedstemor var også til stede under koncerten i maj 2017. De slap uden mén.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-09-12_kl._16.36.58.png
 (Foto: MEGA)

Det var billeder som disse, der i dagene efter 22. maj 2017 gik verden rundt. Foto: MEGA

Efterfølgende kom det frem, at det var en 22-årig mand ved navn Salman Abedi, der bar selvmordsbomben i Manchester Arena.

Efterfølgende påtog Islamisk Stat sig skylden for terrorangrebet.

Sponsoreret indhold