Krimi20. oktober 2021

Åbner OnlyFans-konto: Instagram-model sigtet for knivstikkeri

22-årige Genie Exum blev løsladt efter et retsmøde på Manhattan
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2021-10-20_13_14_06-genie_exum.png
 Foto: Privatfoto

Politiet i New York blev tirsdag kaldt ud til et knivstikkeri på den fornemme adresse 10.th Avenue på Manhattan.

Anmelderen var Babyboy Pajulas, der bor sammen med Instagram-modellen Genie Exum i det milliondyre byggeri.

Lidt før klokken syv om aften kom han løbende ned i lejlighedskompleksets lobby indsmurt i blod.

Herefter blev der ringet til alarmcentralen 18:45.

Det skriver New York Post.

Til politiet fortalte Babyboy Pajulas, der selv arbejder som model, at det var hans kæreste, som havde stukket ham med en køkkenkniv i armen og ryggen.

Angiveligt kom de to op og skændes i den dyre New Yorker-lejlighed, hvorefter skænderiet udviklede sig til en slåskamp mellem de to. Til sidst skulle den 22-årige kvinde have grebet en kniv og stukket sin kæreste to gange, skriver avisen.

Løsladt igen

Den 22-årige Instagram-model blev anholdt på stedet af betjentene.

Hun blev senere fremstillet foran dommer Michael Gaffey i Manhattan Criminal Court. Her blev hun sigtet det voldelige knivstikkeri, men blev løsladt af dommeren.

Foran retten havde hun kun denne kommentar:

- Aboner på min Onlyfans-konto! lød det fra modellen, da hun forlod retten.

Anklager Grace Lunden forsøgte ellers at få den 22-årige kvinde fængslet med en kaution på 50.000 dollars, hvilket svarer 320.000 danske kroner. Men dommeren mente ikke, at det var nødvendigt.

Ifølge Genie Exums beskikkede forsvarsadvokat ønsker Babyboy Pajulas ikke at gå videre med sagen.

Ifølge politirapporten blev Babyboy Pajulas kørt til hospitalet, hvor han blev syet med flere sting.

Selvom Genie Exum blev løsladt, fik hun et polititilhold. Det betyder, at hun ikke må opsøge sin kæreste.

Sponsoreret indhold