Krimi14. februar 2022

9-årig pige slog sin lillebror til døde med kosteskaft

En 4-årig dreng mistede livet, kort tid efter hans søster slog ham med et kosteskaft. Hun er nu sigtet for overfald, mens tanten er sigtet for grov børnemishandling
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/yolanda_coale_mugshot.jpg
 Foto: Mobile Police Department

Hun vågnede til lyden af barneskrig.

En familietragedie har udspillet sig i USA.

En blot niårig pige fra Alabama er blevet anklaget for overfald, efter hun angiveligt brugte et kosteskaft til at så sin fireårige lillebror ihjel.

Yolanda Cole, der er tante og værge til de to børn har fortalt, at hun torsdag i sidste uge vågnede op til lyden af barneskrig.

Og da hun kom ind til skrigene, fandt hun den niårige pige i færd med at slå sin bror med et kosteskaft.

Retsdokumenterne viser, at pigen nu er blevet anklaget for overfald. Anklagen gik på, at hun forsætligt torturerede, misbrugte og slog sin bror.

Det skriver DailyMail, som dog ikke kunne få det bekræftet af anklageren.

De har fortalt mediet, at de ikke vil kommentere på den anklage grundet pigens alder.

De vil heller ikke kommentere på, om pigen nu er overladt til en anden slægtning, eller om hun er i myndighedernes varetægt.

Børnemishandling

Men pigen er ikke den eneste i familien, der er blevet anklaget i sagen.

Den 53-årige tante blev onsdag anklaget for grov børnemishandling, det blev hun under sin første retsoptræden, siden hendes nevø blev fundet hårdt forslået i hendes hjem.

DailyMail skriver ydermere også, at Coale engang er fundet skyldig i at servere alkohol til en mindreårig. Dette skete tilbage i 2005.

Retsdokumenter fra sagen viser, at den nu afdøde femårige dreng havde flere kvæstelser på sin krop, hvilket tyder på et langvarigt misbrug.

En obduktion vil senere fastslå hans dødsårsag.

Yolanda Coale nægtede sig skyldig i anklagen, og hun bliver nu tilbageholdt mod en kaution på 150.000 dollars.

I retten havde hun ikke en advokat, der kunne tale på hendes vegne.

Men at hun skulle have begået børnemishandling, er en ven af familien, der ønsker at være anonym, uforstående over for.

- Jeg har aldrig set hende råde ad nogen, skrige eller miste temperamentet, siger han til DailyMail og fortsætter.

- Jeg kender ikke til nogen form for misbrug, som Ms Coale kunne blive anklaget for. Jeg har aldrig set hende aggressiv over for nogen. Hverken mig, hendes børn eller børnebørn.

Ambulancefolk blev tilkaldt til gerningsstedet, da Yolanda Coale fandt nevøen hårdt forslået. Men da de kom, var det for sent, og drengen blev erklæret død.

Sponsoreret indhold