Krimi17. april 2021

8-årig var forsvundet i dagevis: Nu er hun fundet dræbt

Politiet har anholdt og sigtet en person for manddrab
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/8-aarig_0.jpg
 Foto: Gem County Sheriff's Office

Natten til fredag har politiet fundet, hvad de mener, er liget til en 8-årig pige, der mandag forsvandt sporløst i byen Emmett i Idaho, USA.

Det skriver People.

Politiet har anholdt og sigtet en person i sagen for manddrab.

Den 8-årige pige, Taryn Summers, har sammen med to af hendes slægtninge på 16 og 14 år, som hun boede med, været forsvundet.

De to slægtninge forsvandt henholdsvist i september 2020 og oktober 2020.

Da den 8-årige pige forsvandt mandag begyndte politiet straks en større eftersøgning. Der var både hundepatruljer og droner ude for at lede efter den lille pige.

Sent torsdag aften fik politiet et gennembrud i sagen, da efterforskere fandt et lig på en ejendom i det samme kvarter, hvor den 8-årige få dage inden sidst var set.

- Jeg kan bekræfte, at et lig er fundet, og at det endnu ikke er identificeret. Men vi tror, at det er den 8-årige Taryn Summers, lød det fra sheriff Donnie Wonder, Gem County Sheriff's Office torsdag aften.

De to andre søskende er også blevet fundet og er uden for livsfare.

Sheriffen afslørede desuden, at en person var blevet anholdt og mistænkt for drabet.

Politiet ønsker stadigvæk, at borgere med information om børnenes forsvinden tager kontakt.

Sponsoreret indhold