Krimi31. marts 2024 (opd. 31. marts 2024)

75-årig mand død efter solouheld

Den 75-årige kørte galt i sin bil

En 75-årig mand er død efter et solouheld på Lunderskovvej (rute 469) i Sydjylland søndag morgen.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Kort efter klokken 06.30 søndag morgen skrev politiet, at en ambulance og politi var kaldt til et færdselsuheld på Lunderskovvej.

Vejen blev spærret for trafik i begge retninger mellem Lunderskov og Esbjergmotorvejen. Afspærringen er kort før klokken 08.30 ophævet igen, skriver politiet.

Vagtchef Ole Aamann ved Syd- og Sønderjyllands Politi siger til TV 2, at manden kørte galt i sin personbil, som endte på taget.

De pårørende er underrettet.

Sponsoreret indhold