Krimi16. december 2022
73-årig mand dømt: Voldtog 13-årig pige
Politiet oplyser, at manden var bekendt af den 13-årige piges familie
Manden blev dømt ved Retten i Kolding.
Foto: Ritzau ScanpixEn 73-årig mand er fredag dømt for at have begået voldtægt mod en 13-årig pige.
Hændelsen fandt sted i Kolding tilbage i september.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi i et opslag på Twitter.
- Den 73-årige, der var en bekendt af den 13-åriges familie, blev idømt 3½ års fængsel, lyder det.
Den dømte har bedt om betænkningstid med hensyn til eventuel anke af dommen til Vestre Landsret
Manden er varetægtsfængslet straks efter fredagens afgørelse.