Krimi18. juni 2025

71-årig kvinde dræbt: Løslader 84-årig mand

Tirsdag formiddag skal en 55-årig mand, der er sigtet for drab på kvinde, fremstilles i grundlovsforhør
Politiet og deres teknikere arbejdede tirsdag ved adressen i Esbjerg, hvor kvinden blev fundet død.
Politiet og deres teknikere arbejdede tirsdag ved adressen i Esbjerg, hvor kvinden blev fundet død.
 Foto: Presse-fotos

LÆS OGSÅ: Boksetalent tiltalt i sag om salg af narkotika, falsk pistol og pengetæller

En af de to mænd, der tirsdag blev anholdt og sigtet for at have dræbt en 71-årig kvinde i Esbjerg, er onsdag morgen blevet løsladt.

Den anden mand fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Esbjerg klokken 11.15.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse onsdag formiddag.

De to mænd, der tirsdag blev anholdt, er henholdsvis 55 og 84 år. Det er den 84-årige, der er blevet løsladt efter endt afhøring.

Han er fortsat sigtet i sagen.

Anklagemyndigheden vil anmode om, at dørene bliver lukket, når den 55-årige fremstilles i grundlovsforhør.

Politiet fortsætter efterforskningen og kommer af den årsag ikke med flere oplysninger om sagen onsdag formiddag.

Tirsdag klokken 10.26 fik Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse om, at en beboer på Kingosvej i Esbjerg var kommet alvorligt til skade.

Her blev en 71-årig kvinde fundet død på adressen, og det er politiets formodning, at hun var blevet dræbt.

Senere tirsdag blev en 84-årig mand anholdt på en golfbane i Varde, mens den 55-årige blev anholdt i Vejers.

Politiet har oplyst, at der er en relation mellem de sigtede og offeret. Hvilken relation, der er tale om, er ikke blevet oplyst.

Sponsoreret indhold