Krimi5. april 2022

70-årig kvinde knivstukket

Tilsyneladende helt umotiveret blev en 70-årig kvinde knivstukket mandag i Slagelse
https://imgix.seoghoer.dk/politi_2.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Mandag eftermiddag blev en 70-årig dame udsat for et voldsomt overfald ved Vestsjællandcenteret i Slagelse.

Tilsyneladende helt umotiveret blev hun stukket i ryggen med en kniv, fremgår det af Sydsjælland og Lolland-Falster Politis døgnrapport.

Kort efter den voldsomme episode lagde en politipatrulje mærke til en mand, der passede på signalementet til overfaldsmanden tæt på gerningsstedet.

Politiet kunne derfor skride til anholdelse mandag klokken 16.50.

Der var tale om en 71-årig mand, der nu er sigtet for kvalificeret vold.

Han skal nu afhøres nærmere, og det forventes, at han bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag.

Den 70-årige dame blev efter overfaldet kørt til behandling på Slagelse sygehus. Hun er uden for livsfare.

Sponsoreret indhold