Krimi20. maj 2022

7-årige Olivia blev dræbt af rottweiler: Nu er bedsteforældrene anklaget for mord

Olivia Grace Floyd led en grufuld død, da hun blev overfaldet af hendes bedsteforældres fireårige rottweiler i januar
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/olivia_grace_floyd.jpg
 Foto: Privat

Den blot syvårige pige Olivia Grace Floyd blev på tragisk vis angrebet af familiens fireårige rottweiler i slutningen af januar.

Kort tid efter modtog de lokale myndigheder et opkald om overfaldet, og hun blev herefter hastet til hospitalet i en ambulance.

Men lille Olivias krop kunne i sidste ende ikke klare de mange skader, hun havde pådraget sig.

Hun døde derfor på hospitalet.

En anden, ukendt kvinde, blev også angrebet af hunden samme dag.

Hendes skader var dog heldigvis ikke nær så omfattende, og hun overlevede angrebet. Det skriver People.

Efter en længerevarende undersøgelse af den skrækkelige hændelse kunne det lokale politi og advokatkontor tidligere i maj derfor i en pressemeddelelse bekræfte, at der er sket flere sigtelser i sagen.

Herunder blandt andet af Olivas bedsteforældre, Stephen Christopher Kachmar, 60, og Penny Lee Bashlor, 64.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/olivia_grace_floyd_bedsteforaeldre.jpg
 Foto: River Regional Jail

Olivias bedsteforældre står lige nu overfor en livslang dom. Foto: River Regional Jail

Begge står de lige nu overfor anklager om både mord, uagtsomt manddrab, mishandling af børn, vold mod børn samt at være indehaver af en hund, der har voldsomt skadet andre.

Lige nu kan parret frygte at blive idømt op mod 70 år bag tremmer.

Den knap 55 kilo tunge rottweiler havde desuden en længere historik med at være voldelig overfor mennesker.

Udover bedsteforældrene står Olivas egne forældre, Brooks Anthony Floyd og Alicia Rene Floyd også overfor anklager om børnemishandling.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/olivia_grace_floyds_familie.jpg
 Foto: GoFundMe

Olivia (midten til venstre) sammen med sin søster (helt til højre) og sine forældre, Brooks Anthony Floyd, 39 og Alicia Rene Floyd, 37. Foto: GoFundMe

Noget, de kan risikere at få op mod fem års fængsel for.

Alle fire sidder lige i øjeblikket bag tremmer, mens de afventer deres kommende retssager.

Olivia Grace Floyd, der gik i anden klasse, blev kun syv år gammel. Hun mindes i dag af flere som en “sød og omsorgsfuld” pige, der elskede gymnastisk, cheerleading, dans og enhjørninge.

En nær ven af familien oprettede kort tid efter dødsfaldet en GoFundMe indsamling i håbet om at få støtte til at kunne dække udgifterne til begravelsen af lille Olivia.

Familien nåede hurtigt op på mere end 200.000 danske kroner, hvorfor den blev lukket ned igen allerede i februar.

Det er endnu uvist, hvorfor både forældre og bedsteforældre står overfor anklager om børnemishandling, samt hvornår de står til at skulle i retten for at modtage deres dom.

Sponsoreret indhold