Krimi27. november 2020

7-årige Emily stukket ihjel i park: Råbte på sin mor

Lille Emily Jones blev efterladt med fatale skader, efter hun blev stukket ihjel i en park i Bolton. Nu starter retssagen mod en 30-årig kvinde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/emily_0_1.jpg
 Foto: Privat

OBS! Vi advarer mod voldsomme detaljer.

Syvårige Emily Jones kaldte på sin mor, før en fremmed kvinde i marts skar halsen over på den lille pige i et brutalt og hjerteløst angreb i en park i Bolton i England.

En 30-årige kvinde er tiltalt for drab på den syvårige pige ved at have skåret halsen over på hende.

Det skriver The Sun.

Emily var i Queens Park med sin mor og far, da tragedien indtraf. Hun kørte omkring på sit løbehjul, da hun spottede sin mor.

  • - Far, far. Jeg vil gerne hen til mor, sagde den lille pige og kørte i retning af sin mor, der ikke hørte hende på grund af afstanden, og fordi hun havde høretelefoner i ørerne.

Anklager Michael Brady fortalte i retten, at Emilys mor og far ikke længere var sammen, men at de havde aftalt at mødes i parken, mens moren var ude og løbe.

  • - Emilys vej til sin mor tog hende forbi den tiltalte, som da Emily kørte forbi, angiveligt tog fat i hende og i et tag skar halsen over på hende med kniven og smed hende så på jorden, sagde Michael Brad.

  • - Der var ingen kontakt eller samtale mellem Emily og den tiltalte. Såret var fatalt, og Emily døde kort efter, fortsatte anklageren.

I retten kom det frem, hvordan den 30-årige kvinde er psykisk syg. Hun sad den skæbnesvangre dag ifølge politiet på bænken i parken bevæbnet med kniven, som hun havde købt tidligere på dagen.

Den 30-årige kvinde stak efter overfaldet angiveligt af stadig bevæbnet med kniven, som hun på et tidspunkt lagde i sin rygsæk, hvor den senere blev fundet.

Emilys far har fortalt politiet, hvordan han så en person stå bøjet over datteren, som han gik ud fra var faldet på sit løbehjul og derfor blev hjulpet op.

Men så hørte han en kvinde råbe:

  • - Hun er blevet stukket.

Faren så da en kvinde løbe væk med noget ”mørkt og temmelig langt” i sin hånd.

Da han kom hen til datteren, opdagede han, at hun blødte fra halsen. Den lille pige rørte sig ikke eller sagde en lyd.

Flere vidner i retten forklarede, hvordan de havde set den tiltalte ligge på bænken, før hun rejste sig op, tog sin hætte på og tog fat i Emily bag fra.

  • - Det skete så hurtigt, at Emily ikke havde tid til at reagere, sagde Michael Brady i retten.

Emily blev begravet i april med kun en hånfuld af sin familie til stede på grund af corona-restriktioner

I en hjerteskærende hyldest til Emily skrev familien, at Emily var bare syv år gammel, parrets eneste barn og ”deres livs lys”. Hun var altid fyldt med glæde, kærlighed og latter”, stod der videre.

”Emily havde sådan en frækt smil, og hun var smuk uden på og indeni. Hendes hjerte var lige så stort som hendes smil”. ¨

”Emily var gladest, når hun var sammen med sin familie og venner. Hun var vores sociale sommerfugl”.

”Emily elskede at være udenfor og elskede at spille alle mulige sportsgrene, selv når hun var iført sin lyserøde, glimmerkjole”.

”Det er sønderknusende at vågne op til en verden, hvor Emily ikke er her. Vi kan ikke forstå, hvordan dette er sket”.

Retssagen forventes at vare fem dage.

Sponsoreret indhold