Krimi18. juni 2020

7-årig pige stukket ihjel i park: Her er de sørgende forældres bøn

Forældrene til den lille pige, der i marts blev stukket ihjel for øjnene af dem, kommer nu med en hjerteskærende bøn til de personer der demonstrerer imod Black Lives Matter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/emily_0_0.jpg
 Foto: Privat

22. marts var Emily Jones på tur i parken i Bolton med sine forældre, dan hun pludselig ved højlys dag blev stukket ihjel af en fremmed person.'

En 30-årig kvinde, som ikke i forvejen var kendt af familien, blev anholdt og sigtet for drabet på den lille pige.

Men nu har hendes død fået en uventet og for forældrene uønsket rolle. Datterens billede bliver nemlig brugt i demonstrationerne imod Black Lives matter.

”Vi er opmærksomme på, at mange mennesker bruger det billede, som vi delte af vores datter, Emily, da vi efter den værste da i vores liv hyldede hende i offentligheden, til protester og kampagner”.

”Billedet har stor betydning for os og at se det blive brugt på denne måde, er meget rystende – Emily elskede alt og alle, uanset deres race, køn eller tro”.

”I dag beder vi venligst offentligheden om at stoppe med at bruge billedet af Emily”.

”Som vi har sagt før, så var hun smuk både udenpå og indeni, og hun havde hjerte, der var ligeså stort som hendes smil”.

Emily blev stukket ihjel i, hvad der er blevet beskrevet som et ”tilfældigt og uprovokeret” angreb.

Forældrene fortæller, at de stadig er i dyb sorg, og det at se datterens billede i den sammenhæng, gør kun smerten værre.

”Vi kan ikke takke folk nok for den støtte, som vi har fået i det uendelige mareridt, som er vores liv uden Emily, men vi sørger stadig over tabet af vores smukke datter, og det at se hendes billede som en del af de nylige protester, gør os enormt kede af det”.

”En kvinde er blevet sigtet for drabet på vores datter, og vi vil gerne sikre, at vi respekterer den juridiske proces, og vi beder folk om ikke at spekulere i de nærmere omstændigheder omkring hendes død”.

Emily legede rundt i parken på sit løbehjul på mors dag, da hun på ubarmhjertig vis blev angrebet.

  • - I mine 20 år som retsmediciner er dette en af de mest tragiske dødsfald, som jeg nogensinde har arbejdet med, og tabet af en smuk, uskyldig, livlig, intelligent og kærlig syvårig er utroligt tragisk, sagde retsmedicineren Alan Walsh efter drabet.

Sponsoreret indhold