Krimi24. januar 2024

66-årig mand efterlyst: Han er dement

Sydjyllands Politi efterlyser en 66-årig mand, der er gået fra sin bopæl

Opdatering kl. 22.20: Den 66-årige mand er fundet i god behold. Det oplyser politiet onsdag aften.

Borgere i og omkring Esbjerg har god grund til at være opmærksomme i gadebilledet onsdag aften.

Sydjyllands Politi efterlyser nemlig en 66 årig mand, der har demens, som har forladt sin bopæl i netop Esbjerg.

Manden bor i Esbjerg Ø, hvor han er gået fra.

Sidst blev han set ved Hermodsvej, lyder det i et opslag fra politiet på X.

Den 66-årige beskrives som 185 centimeter høj, spinkel af bygning, og så er han iført en sort jakke og blå jeans.

Har man oplysninger om, hvor manden befinder sig, kan politiet kontaktes på 114.

Sponsoreret indhold