Krimi17. juni 2020

66-årig kvinde fundet dræbt i sit hjem: Familiemedlem anholdt

Tirsdag aften fik politiet i Østjylland en anmeldelse om, at en 66-årig kvinde var blevet fundet død i sit hjem i Højbjerg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/81358-548680_2.jpg
 Foto: Local Eyes - arkivbillede

Da politiet ankom til stedet i Kalkærparken i Højbjerg i Østjylland fandt de en 66-årig kvinde, der var blevet dræbt af knivstik.

Det skriver Østjyllands Politi i pressemeddelelse.

Polititet fik anmeldelsen tirsdag aften klokken 19.55 og kort efter var de på gerningsstedet.

En 37-årig mand, som er i familie med den dræbte kvinde, var også i huset. Han blev anholdt og sigtet for manddrab.

Tirsdag aften var politiet til stede i flere timer på adressen for at undersøge gerningsstedet.

Onsdag morgen vil der blive taget stilling til, om den anholdte 37-årige mand skal fremstilles i grundlovsforhør.

Sponsoreret indhold