Krimi7. december 2020

58-årig skød jagthund med luftgevær

Hunden var gået ind i mandens have, hvilken fik ham til at sende et hagl efter den
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

En jagthund fra et jagtselskab strejfede lørdag omkring i Sakskøbing, hvor den bevægede sig ind i en privat have.

Det skulle den aldrig have gjort. For beboeren på adresse sendte et hagl afsted mod hunden, som ramte den i halsen.

Det fremgår af politiets døgrapport.

Hundens ejer hørte hunden hyle, og da den kom tilbage kunne han konstatere, at den var blevet skudt.

Han meldte episoden til politiet, der fandt frem til en 58-årig mand, der blev sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Desuden blev hans luftpistol beslaglagt.

Hundeejeren fik også selv en sigtelse for overtrædelse af hundeloven og står til en bøde på 2.000 kroner.

Hunden blev efter skudepisoden undersøgt, og den havde ikke umiddelbart fået men af skuddet.

Sponsoreret indhold