
En mand er død i en soloulykke ved Hammel.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixEn 57-årig mand er tirsdag aften død i en soloulykke ved Hammel.
Det skriver Østjyllands Politi på det sociale medie X, som tidligere var kendt som Twitter.
Ulykken er sket på Landsbækvej, skriver politiet. Her arbejder politiet tirsdag aften kort før klokken 22 stadig på stedet.
Det gør politiet sammen med redningspersonale og sundhedspersonale, lyder det i udmeldingen.
Mandens pårørende er underrettet.