Krimi16. november 2023

55-årig mand tiltalt for at give sin sæd væk: Pure frifundet

Byretten mente det skulle koste 25.000 kroner at en 55-årig mand gav sin sæd væk til flere kvinder - han er nu blevet frikendt
En 55-årig mand er blevet frikendt for at have givet sin sæd til flere kvinder.
En 55-årig mand er blevet frikendt for at have givet sin sæd til flere kvinder.
 Foto: Joachim Adrian/Politiken/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: 12-årig pige jagtet af mand i varevogn: Søger stadig vidner

En 55-årig mand skal ikke dømmes for at have distribueret sin sæd til flere kvinder uden tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det har Vestre Landsret besluttet i en meget omtalt sag, hvor den midaldrende mand i byretten blev dømt for at have brudt vævsloven i mindst fem tilfælde ved at have givet sin sæd til flere kvinder.

I byretten blev han idømt en bøde på 25.000 kroner, men den dom har Vestre Landsret forkastet og frikendt den 55-årige mand.

Det fremgår af Vestre Landsrets hjemmeside.

Under behandlingen af sagen i byretten forklarede den dengang 54-årige midtjyde for retten, at han havde doneret sæden for at hjælpe.

– Gøre en forskel. Det er egentlig det, det handler om, sagde manden, der var iført et regnbuefarvet halstørklæde, ifølge Ritzau.

Sponsoreret indhold