Krimi7. april 2021

54-årig fanget i fælde: Planlagde at voldtage småbørn

Den 54-årige mand løb direkte ind i politiets fælde og blev anholdt i Billund Lufthavn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

En 54-årig mand fra Vejle er sigtet for at have planlagt voldtægter på to børn på henholdsvis fire måneder og fire år.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Den 54-årig mand havde haft en korrespondence med en britisk kvinde, som han havde fået oplyst var mor til de to børn.

Da han ville hente hende i Billund Lufthavn fik han sig dog noget af en overraskelse.

Kvinden var nemlig britisk politiagent, og han blev derfor arresteret i lufthavnen.

Mellem 3. juni og 26. august sidste år, havde manden skrevet med kvinden, som han troede, var mor til børnene, om hvordan han ville gennemføre fuldbyrdet samleje med den ældste datter og træne den yngste datter til det samme.

Desuden opfordrede han kvinden til selv at forgribe sig på sin datter.

Torsdag starter retssagen i Retten i Kolding mod den 54-årige mand.

Han er tiltalt for at planlægge voldtægter, opfordre til voldtægt samt at være i besiddelse og udbrede børneporno.

Ifølge mandens forsvarer nægter han sig skyldig i at planlægge og opfordre til voldtægt, men erkender at være i besiddelse af børnepornoen.

Der forventes at falde dom 13. april.

Sponsoreret indhold