Krimi31. marts 2023

53-årig dræbt ved Dragør Fort: Endnu en person sigtet for drab

Københavns Politi har sigtet endnu en person for drabet på den 49-årige mand ved Dragør Fort
54-årige René Christensen blev stukket ihjel ved Dragør Fort 22. januar. 
54-årige René Christensen blev stukket ihjel ved Dragør Fort 22. januar.
 Foto: Presse-fotos.dk

En 49-årig mand er fredag i grundlovsforhør i Dommervagten i København.

Han er sigtet i sagen om drabet på en 54-årig mand, som blev begået 22. januar i år ved Dragør Fort. Ifølge politiet skete det i forening med tre andre sigtede.

Han nægter sig skyldig.

Drabet fandt sted 22. januar om aftenen ved Dragør Fort på Amager. Her blev den 54-årig mand stukket med kniv flere gange i brystkassen, og det kostede ham livet.

Politiet meldte hurtigt ud, at de mente, at han ikke var et tilfældigt offer.

- Vores umiddelbare efterforskning viser, at den 54-årige ikke har været et tilfældigt udset offer, men vi efterforsker bredt, og det er også for tidligt at lægge os fast på et motiv, sagde politiinspektør Dannie Rise i en pressemeddelelse mandag.

Den 54-årige mand blev ifølge politiet stukket i brystet med kniv flere gange.

To mænd på 28 år er allerede varetægtsfængslet i sagen. En tredje mand på 31 år er sigtet i sagen, men er blevet løsladt igen.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har de to 28-årige og den 31-årige relation til bandemiljøet.

Den ene 28-årige mand og den 31-årige mand, som var de første til at blive anholdt nægter sig begge skyldige.

Den anden 28-årige mand, som blev anholdt efterfølgende, erkendte, da han blev fremstillet i grundlovsforhør, grov vold. Men det var udelukkende sket i selvforsvar, forklarede han.

Udfaldet af grundlovsforhøret af den 49-årige mand er fredag eftermiddag kort efter klokken 14.30 ukendt.

Sponsoreret indhold