Annonce
Krimi19. okt. 2020

520 millioner vaccine-sprøjter samlet på dansk lager

Et stort lager i Nordhavn i København huser et stort antal vaccine-sprøjter. - Selv om vi ikke har vaccinen på plads endnu, så skal vi have logistikken på plads, fortæller Unicefs generalsekretær Karen Hækkerup
Line Frandsen
Annonce

Mens coronapandemien stadig hærger over hele verden, er slutspurten mod at finde en vaccine så småt ved at indfinde sig.

Annonce

Det betyder, at man allerede nu er ved at forberede sig på det enorme arbejde, der ventes at komme i forbindelse med, at vaccinen bliver frigivet.

I Unicef er man således i fuld gang med forberedelser, og i den forbindelse er der indkøbt en halv milliard sprøjter.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vaccine.jpg
 (Foto: MEGA)

Slutspurten om at finde en corona-vaccine er sat ind. Foto: MEGA

Det fortæller generalsekretær Karen Hækkerup til Ritzau.

Planen er, at sprøjterne skal være klar i 2021:

Annonce

- Selv om vi ikke har vaccinen på plads endnu, så skal vi have logistikken på plads med kølekæder, indkøb af sprøjter, distribution og alt det praktik, der skal på plads, så også verdens fattigste lande får adgang til sprøjter, når vaccinen kommer, siger hun.

Langt størstedelen af de indkøbte 520 millioner sprøjter befinder sig lige nu på et stort lager i Nordhavn i København.

Herfra skal de leveres til en lang række lande, når vaccinen er klar.

Danmark har for nylig lavet en tredje forhåndsindkøbsaftale med vaccineproducenten Johnson & Johnson.

Det skriver Lægemiddelstyrelsen.

Den indebærer, at op til ca. 5,2 mio. borgere kan blive vaccineret, hvis altså vaccinen godkendes af myndighederne.

I alt har Danmark nu tre aftaler, der teoretisk set betyder, at vi i alt kan købe vacciner til op til 9,7 mio. borgere. Der er tale om aftaler med medicinalvirksomheden Astra Zeneca (ca. 2,6 mio. vacciner), Sanofi-GSK (ca. 1,9 mio. vacciner) og altså også Johnson & Johnson (ca. 5,2 mio. vacciner).

Det er dog ikke sikkert, at alle vacciner bliver godkendt.

Annonce

Sponsoreret indhold