5-årig Rayan døde i brønd: Nu taler familien
Hele verden fulgte i dagevis den heltemodige indsats for at redde den 5-årige Rayan Awram.
Den lille dreng faldt i sidste uge ned i en dyb brønd i Marokko, og siden kæmpede redningsfolk med at redde ham op.
Artiklen fortsætter under billedet...

Lille Rayan faldt ned i en dyb brønd og overlevede desværre ikke. Foto: Privat
Lørdag stod det dog klart, at redningsaktionen ikke lykkedes. Den lille dreng var allerede død, da han blev reddet op.
Nu sætter et familiemedlem for første gang ord på den sorg, der har ramt familien.
Lørdag fortalte hans tante, Atiqua Awram, til lokale medier, at familien er knust:
- Min nevø, mit hjerte bløder for ham. Må Gud være med ham, ligesom Gud har stået ved vores side, fortæller Atiqua Awram ifølge The Sun.
Artiklen fortsætter under billedet...

Redningsmandskabet skærmede forældrene for tilskuere. Foto: Ritzau Scanpix
Den lille dreng faldt ned i en over 30 meter dyb brønd tirsdag, da han legede nær sit hjem i Ighrane i Marroko.
En redningsaktion blev straks iværksat, og hundredevis deltog i arbejdet med at få drengen befriet. Undervejs blev der sænket vand og ilt ned til drengen i dybet.
Tusindvis verden over fulgte desuden med i redningsaktionen, der kulminerede lørdag, da mandskabet nåede frem til drengen.
Tilskuerne omkring redningsarbejdet brød først ud i jubel, da den lille dreng blev bragt op til overfladen indsvøbt i et tæppe.
Men kort efter stod det desværre klart, at de var kommet for sent.
Drengen var allerede død.