Krimi25. februar 2024

5-årig pige tissede i bukserne: Så slog far hende ihjel

Liget af 5-årige Harmony Montgomery er aldrig blevet fundet – onsdag blev hendes far kendt skyldig i at have banket den lille pige ihjel
Harmony Montgomery blev meldt savnet i november 2021. Nu er hendes far blevet dømt for det bestialske drab.
Harmony Montgomery blev meldt savnet i november 2021. Nu er hendes far blevet dømt for det bestialske drab.
 Foto: Charles Krupa/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Mor erkender drab: Efterlod sin datter i 10 dage for at tage på ferie

Torsdag blev 34-årige Adam Montgomery fundet skyldig i at have slået sin lille pige ihjel.

Skyldskendelsen faldt torsdag ved retten i New Hampshire, USA i den forfærdelige sag, hvor politiet mener, at den drabsdømte far tog livet af sin datter, fordi hun tissede i bukserne.

Drabet skete helt tilbage i 2019, men Harmony Montgomery blev først meldt savnet to år efter. Torsdag indhentede fortiden barnemorderen, som samtidig blev dømt for usømmelige omgang med lig, vidnemanipulation og for at forfalske beviser.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-23/harmony-montgomery.jpg
Harmony Montgomery blev kun fem år gammel. Torsdag faldt dommen i den hjerteskærende sag.
 Foto: Politi

Det skriver amerikanske People.

Den forfærdelige sag er blevet behandlet ved retten de seneste uger, og onsdag forlod nævningene retten for at beslutte, om den 34-årige far var skyldig i det bestialske drab – hvilket de kom frem til på under 24 timer.

Adam Montgomery får den endelige straf efter 1. april.

Adam Montgomery and his lawyers Caroline Smith and James Brooks watch as potential jurors enter the courtroom for jury selection ahead of his murder trial at Hillsborough County Superior Court in Manchester, N.H, on Tuesday, Feb. 6, 2024. Montgomery is accused of killing his 5-year-old daughter and spending months moving her body before disposing of it. (David Lane
Adam Montgomery flankeret af sine advokater under retssagen.
 Foto: David Lane/AP/Ritzau Scanpix

Tissede i bukserne og blev slået ihjel

I løbet af den to uger lange retssag er der kommet flere skræmmende detaljer frem om drabet.

Ifølge politiet skete mordet i december 2019 i familiens bil, efter Harmony tissede i bukserne.

Herefter bankede Adam Montgomery den lille pige ihjel, inden han kørte ind på Burger King for at spise.

– Han bestilte sin mad og spiste. Han stoppede ikke for at undersøge, om Harmony var okay. Han udviste ingen bekymring eller omsorg for, om den her uskyldige pige, som han lige havde banket, var okay. Han spiste bare sin mad, lød det fra anklager Christopher Knowles ved indledningen af sagen.

Gemte liget flere steder

Efter drabet puttede den nu dømte far sin lille pige i en Under Armour duffelbag, som han gemte adskillige steder i byen Manchester i New Hampshire, USA.

Ifølge politiet gemte han i første omgang liget af sin datter i en køleboks, der blev placeret i en ventilationskanal i et shelter, som han delte med sin kone og to sønner.

Herefter gemte han liget i et skab, men efter flere klager over lugtgener sneg han liget med på sit arbejde, hvor han gemte liget i en fryser.

Politiet mener, at han i marts 2020 endelig skaffede sig helt af med liget, da han dumpede det et ukendt sted – liget af 5-årige Harmony Montgomery er aldrig blev fundet.

Harmony blev først meldt savnet i november 2021, da hendes biologiske mor, som havde mistet forældremyndigheden grundet et stofmisbrug, påstod, at hun ikke havde set sin datter siden et FaceTime opkald i påsken 2019.

Crystal Sorey, Harmony Montgomery's biological mother, speaks with the media outside Hillsborough County Superior Court, Thursday, Feb. 22, 2024, in Manchester, N.H. Adam Montgomery has been convicted of second-degree murder in the death of his 5-year-old daughter. Police believe Harmony Montgomery was killed nearly two years before she was reported missing in 2021. (Jeffrey Hastings/Pool Photo via AP)
Crystal Sorey, der er Harmonys biologiske mor, meldte som den første sin datter savnet. Det skete næsten to år efter drabet på den lille pige.
 Foto: Jeffrey Hastings/AP/Ritzau Scanpix

Frygtede manden, løg for politiet

Harmonys stedmor, Kayla Montgomery, erkendte sig i forbindelse med sagen skyldig i at have skjult sandheden for politiet, hvilket var med til at hindre opklaringen af sagen.

Hun afsoner lige nu en fængselsstraf på 18 måneder for sin rolle i sagen.

Under retssagen har hun vidnet og forklaret, at hun indvilgede i mandens krav om, at hun skulle hjælpe med at flytte liget af Harmony – men at det udelukkende skete, fordi hun frygtede for sin og sine to sønners sikkerhed.

Adam Montgomorys advokater har under retssagen argumenteret for, at hun har opdigtet historien, så hendes mand fik skylden for drabet.

Kayla Montgomery gestures while testifying during the trial of Adam Montgomery at Hillsborough County Superior Court, Monday Feb. 12, 2024, in Manchester, N.H. Adam Montgomery is accused of killing his 5-year-old daughter and spending months moving her body before disposing of it. (Jeffrey Hastings/Pool Photo via AP)
Kayla Montgomery, der er idømt 18 måneders fængsel i forbindelse med drabet på Harmony Montgomery, under sin vidneforklaring i sagen mod hendes mand.
 Foto: Jeffrey Hastings/AP/Ritzau Scanpix

Den nu dømte drabsmand har fra starten af sagen nægtet sig skyldig, men erkendte ved retssagens start, at han havde forfalsket beviser i sagen og at han havde begået usømmelig omgang med lig.

Adam Montgomery er allerede idømt 30 års fængsel i en ikkerelateret våbensag.

Sponsoreret indhold