Krimi11. marts 2021

5-årig kørt ihjel: Nu er der rejst tiltale mod 21-årig flugtbilist

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har rejst tiltale mod en 21-årig mand
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-03-11_kl._11.10.28.png
 Foto: Ritzau Scanpix

En femårig pige mistede livet på stedet, da hun i oktober sidste år blev påkørt af en bil på Peter Bangs vej i København.

Det var den 21-årig Helmi Mossa Hameed, som sad bag rattet i den mørke VW Passat. Han er nu blevet tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder og kørsel i påvirket tilstand.

Pigen blev mast mellem bilen og husmuren, moren blev også ramt, men slap med lettere kvæstelser.

Den nu tiltalte 21-årige mand flygtede fra stedet, men blev dagen efter - efter en massiv eftersøgning - anholdt.

Under grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig i uagtsomtmanddrab, men erkendte, at han førte bilen, men sagde at der var tale om et uheld.

Anklageskriftet mod manden rummer 35 forhold. Han er også tiltalt for kørsel i bevidstheds- og narkopåvirket tilstand og uden at have generhvervet sin førerret efter en tidligere frakendelse, ligesom han også er tiltalt for at flygte fra et færdselsuheld uden at hjælpe en person i øjensynlig livsfare og berigelseskriminalitet.

Anklagemyndigheden lægger op til, at retssagen skal køre som en nævningesag.

Sponsoreret indhold