5-årig dreng mister livet i tragisk ulykke under bryllupsfest

En bryllupsfest er endt i en ufattelig tragedie, efter at en blot femårig dreng har mistet livet under bryllupsreceptionen.
Det skriver News.
Den tragiske ulykke fandt sted 4. september, da 5-årige Luca Berlingerio deltog i en bryllupsfest med sin familie på det såkaldte Drake Hotel i en forstad til Chicago.
Under festen legede den lille dreng ved et bord lavet af granit. Efterfølgende lagde han sig op på bordet, men da han på et tidspunkt forsøgte at glide ned af bordet, gik det galt.
Bordet tippede med ned og ramte drengen i hovedet.
Luca pådrog sig svære kvæstelser i hovedet og blev erklæret død på hospitalet.
Hotellet har i kølvandet på den tragiske ulykke udsendt en meddelelse, hvori man begræder den 5-årige drengs død:
- Vores team er knuste over denne frygtelige ulykke. Vi ønsker at sende vores kondolencer til familie og venner, der er berørt af denne ulykke, udtaler Lee Hoener, der er manager på Drake Hotel.
En GoFundMe-indsamling er blevet oprettet for at dække begravelsesomkostningerne.
Der er i skrivende stund blevet indsamlet knap $20.000, svarende til omkring 125.000 danske kroner.