Krimi15. august 2023

48-årig kørt ned og stukket med kniv: To mænd kørte fra stedet

Mandag blev en mand stukket med kniv to gange, efter han blev påkørt

En 48-årig mand blev mandag aften kørt ned og stukket med kniv ved en samkørselsplads ved Årslev på Fyn.

Vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard siger til Fyens Stiftstidende, at alt tyder på, at påkørslen var forsætlig.

Ifølge DR blev den 48-årige mand stukket to gange med kniv, men han er uden for livsfare.

Et vidne har set to mænd køre fra stedet i en grå Ford Mondeo efter overfaldet. Bilen blev senere på aftenen fundet på Athenevænget i det sydvestlige Odense.

De formodede gerningsmænd er ikke anholdt, og politiet søger vidner i sagen.

- Vi hører gerne fra folk, der har set episoden på samkørselspladsen ved Årslev, men også fra folk der har set, da den sølvgrå Ford Mondeo bliver sat på Athenevænget på et eller andet tidspunkt fra klokken 19.30 og frem, siger vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland til DR.

Politiet fik anmeldelsen klokken 19.14.

Sponsoreret indhold