Krimi5. januar 2020

46-årig mand tilstår indbrud hos dronningen

En 46-årig mand har Randers har kendt sig skyldig i at have begået indbrud på Marselisborg Slot fredag nat
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dronning_margrethe_14.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Østjyllands Politi oplyser nu, at man har anholdt og sigtet en mand for at have begået indbrud på Marselisborg Slot fredag nat.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse lørdag.

- Østjyllands Politi foretog i nat kl. 00.31 anholdelse af en 46-årig mand fra Randers og sigtede ham for indbrud på Marselisborg Slot fredag den 3. januar kl. 01.15.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/marselisborg_0.jpg
 (Foto: Flemming Jeppesen)

Den 46-årige mand trængte ind på Marselisborg Slot. Foto: Flemming Jeppesen

Politiet skriver videre, at manden erkender sig skyldig i sigtelsen.

- Han blev løsladt efter endt afhøring. Efterforskningen af sagen fortsætter, hvorfor politiet på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer til sagen, skriver politiet til slut i pressemeddelelsen.

Natten til fredag brød gerningsmanden ind i majestætens sommer- og vinterresidens. Det var en alarm, der afslørede, at der var ubudne gæster på slottet.

Dronningen var taget hjem fra sin juleferie på Marselisborg Slot og befandt sig derfor i København, da indbruddet fandt sted.

Sponsoreret indhold