Krimi17. marts 2024

46-årig mand styrter i døden fra hotel - blot timer efter han friede til sin kæreste

En 46-årig brite styrtede i døden fra en hotelbalkon – blot få timer efter at han havde friet til sin kæreste
En 46-årig brite styrtede i døden fra en hotelbalkon – blot få timer efter at han havde friet til sin kæreste.
En 46-årig brite styrtede i døden fra en hotelbalkon – blot få timer efter at han havde friet til sin kæreste.
 Foto: Privat

Det burde være den lykkeligste tid for dem.

Men blot få timer efter at en britisk mand havde friet til sin kæreste, mistede han livet i en uhyggelig ulykke.

Den 46-årige mand styrtede således i døden fra det hotel på Korfu, som han boede på.

Det skriver det britiske medie Metro.

46-årige Stephen havde netop friet til sin hustru den skæbnesvangre aften i august 2020, da det utænkelige skete:

Han styrtede i døden fra hotelværelsets balkon, mens hans nyforlovede befandt sig på badeværelset. I dag – over tre år senere – er det stadig en gåde, hvorfor Stephen røg ud over balkonen.

Han havde kæmpet med en mild depression, men alle omkring ham siger det samme: Stephen var lykkelig den skæbnesvangre dag, hvor han mistede livet.

- Han virkede til at have det godt. Han havde friet til sin kæreste den dag og var lykkelig for det. Han havde fortalt glad om det til familie, på Facebook og til andre, der boede på hotellet, lyder det fra retsmedicineren, der har undersøgt det tragiske dødsfald.

En toksikologisk undersøgelse slog fast, at den 46-årige mand var beruset. Om det har spillet en rolle i dødsfaldet, vides heller ikke.

Sikkert er det blog, at han fortalte venner og familie om forlovelsen, før han omkring en time senere styrtede i døden fra tredje sal.

Sponsoreret indhold