Krimi8. august 2024

43-årig mand død af skud i København

Tidligere i dag brød der skud ud på Nørrebro i København. En 43-årig mand har mistet livet som følge af skudepisoden

En 43-årig mand har mistet livet, efter en skudepisode i Nørrebro i København.

Det skriver B.T., som er til et pressemøde med Københavns Politi ved Politigården i København.

Han blev erklæret død på stedet.

En 42-årig dansk kvinde er også blevet ramt. Hun er ifølge mediet uden for livsfare.

Politiet er bekendt med den 43-årige, der er blevet dræbt. De vil ifølge B.T. ikke komme nærmere, hvorfor de kender ham.

TV 2 er også med til pressemødet, og de skriver, at politiet ikke kan afvise, at skuddramaet kan have en relation til de igangværende konflikter.

- Vi kan ikke afvise, at det har relation til den igangværende konflikt med relation til Sverige, men det er endnu for tidligt at sige noget endeligt om motivet for dagens episode, siger Lasse Michelsen, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, til mediet.

TV 2 skriver ligeledes, at der er tale om en enkelt gerningsmand, og at personen stadig er på fri fod.

Opdateres ...

Sponsoreret indhold