Krimi23. november 2020

41-årig på vanvidstur: Stjal bil, kørte ind i mur og forsøgte at stjæle ny bil

Den 41-årige blev varetægtsfængslet i fire uger for sin kriminelle turné
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

En 41-årig mand fra Frederikshavn var lørdag aften ude på noget af en tur, der både involverede biltyverier og dødstrusler.

Det skriver Nordjyske.

Den 41-årige startede aftenen ud med at stjæle en bil på Kirkepladsen i Frederikshavn.

Køreturen blev dog ikke specielt lang, da han kort tid efter bragede ind i en mur i den sydlige ende af byen.

Han forsøgte derfor at sjæle en ny bil, men det lykkedes ham ikke, og han stak derfor af til fods.

Senere stoppede han en billist, som han truede på livet og forsøgte at slå. Til billistens held ankom politiet dog kort tid efter og fik den 41-årige anholdt.

Han nåede at fornærme de to betjente gentagne gange, inden han røg i detentionen.

Den 41-årig blev søndag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger for brugstyveri, forsøg på brugstyveri, trusler på livet, trusler og fornærmelig tiltale mod embedsmand i funktion.

Sponsoreret indhold