Krimi11. juni 2023 (opd. 11. juni 2023)

400 svin døde i brand i svinefarm

To stalde og et stuehus er brændt ned i brand i svinefarm ved Sønder Bork. Brandårsag kendes endnu ikke
Branden var særdeles voldsom.
Branden var særdeles voldsom.
 Foto: Presse-fotos.dk

Omkring 400 svin er lørdag aften døde i en brand på en svinefarm ved Sønder Bork i Midtjylland. 400 grise er blevet reddet ud.

Bygningen brændte ned til grunden.
Bygningen brændte ned til grunden.
 Foto: Presse-fotos.dk

Det fortæller Jan Johnsen, der er indsatsleder ved Brand og Redning MidtVest, til TV Midtvest.

- Vi er i gang med at efterslukke branden, og vi kan se, at stuehuset og to stalde ikke står til at redde, men der er tre andre stalde, som er helt upåvirket, siger han.

Indsatslederen forventer, at efterslukningsarbejdet ved være færdigt omkring middagstid søndag. Efterfølgende skal det afklares, hvordan branden begyndte.

Branden blev opdaget omkring klokken 20 lørdag af en kvinde i området.

De mange døde svin skal nu destrueres af skadeservice, som er på adressen, fortæller Anders Olesen, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Ingen personer er kommet til skade i branden.

Sponsoreret indhold