Krimi16. marts 2024 (opd. 16. marts 2024)

40-årig mand i grim arbejdsulykke: Er blevet forbrændt

Manden skulle tænde en grill, hvilket gik helt galt

En mand på 40 år er lørdag eftermiddag blevet forbrændt i en arbejdsulykke på Bella Sky i København.

Det oplyser Michael Andersen, som er vagtchef hos Københavns Politi.

- Det skete i forbindelse med optænding af en grill. Der er ikke ild i bygningen, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 16.55.

Manden er cirka klokken 17.20 ved at blive kørt til behandling på Rigshospitalet.

- Han var ved bevidsthed, da vi ankom. Jeg ved ikke, hvor alvorlige skaderne er, siger Michael Andersen.

Han tilføjer, at Arbejdstilsynet er blevet kontaktet.

Sponsoreret indhold