4-årig tiggede om vand og mad: Far tvang barn til at drikke håndsprit

En kun 4-årig dreng ved navn Benjamin døde i sommeren 2021 af sult og med blå mærker på sin lille krop i byen San Antonio i delstaten Texas, USA.
Torsdag blev den lille drengs 28-årige far, Brandon Cervera, anholdt for at have mishandlet Benjamin og tvunget den 4-årige til at drikke håndsprit.
Mishandlingen af den 4-årige dreng blev oven i købet filmet, skriver New York Post.
Artiklen fortsætter efter billedet...

4-årige Benjamin sov på et aflåst værelse på en urininficeret madras på gulvet. Foto: Facebook
17. august sidste år blev Benjamin bragt til hospitalet i bevidstløs tilstand og med blå mærker på kroppen, fremgår det af anholdelseserklæringen af Brandon Cervera, som et lokalt medie har fået indsigt i.
Af erklæringen fremgår det ligeledes, at den 4-årige dreng blev tvunget til at drikke håndsprit af faren.
Benjamin endte med at dø af mishandlingen, og lægerne mener, at drengen døde af sult.
OPTOG VIDEO AF TIGGENDE DRENG
Politiet kunne skride til anholdelse af Brandon Cervera torsdag, efter de kom i besiddelse af yderst chokerende mobil-optagelser.
Det viste sig nemlig, at et familiemedlem til den 28-årige far havde filmet sønnen tigge og bede om vand og mad.
Desuden fandt myndighederne frem til, at køleskabet og skabe var blevet påsat låse, så den 4-årige dreng ikke kunne gå i dem.
Derudover sov lille Benjamin i et aflåst værelse, på en urininficeret madras på gulvet.
Benjamin Cervera er blevet anholdt for mishandling af et barn. Der er derudover også en anden mistænkt i sagen, som endnu ikke er anholdt.

28-årige Brandon Cervera er blevet anholdt for mishandling af sin kun 4-årige søn. Foto: Facebook