Krimi27. december 2021

4-årig død juleaften: Bidt ihjel af hund

En 4-årig dreng mistede juleaften livet, da han blev angrebet af en hund
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screenshot_2021-12-27_at_07.40.42.png
 Privatfoto

En hjerteskærende tragedie har ramt en familie i Australien. Juleaften mistede de ders fireårige Emmanuel eller "Manny", som de fleste kaldte ham.

Den lille drengs bedstemor forsøgte desperat at redde ham under det voldsomme angreb, som skete mens de "house-sittede" et hus, og endte selv med skader på hænder og arme.

Det lykkedes ikke bedstemoren at stoppe angrebet i tide, og den lille fyr blev hastet til hospitalet, og mistede til al rædsel livet på operationsbordet juleaften.

Det skriver det australske medie News.com og DailyMail.

En nabo, som blev vidne til det angiveligt uprovokerede angreb, hoppede over hegnet i forsøget på at redde den fireårige hjælpeløse dreng.

En talsperson fra ambulancepersonalet fortæller, at Manny var blevet bidt på ryggen og brystet, før han fik hjertestop.

Craig Kavanagh, som er ven af familien, har startet en indsamling for at samle penge ind til Mannys far, der var alene med sønnen.

"Angus er en singlefar, som er meget dedikeret til at give sin lille fyr det bedste. Manny var hele Angus' verden. Hans kærlighed til sønnen kan ikke måles", skrev vennen på GoFundMe-siden.

"Vi forsøger at samle penge ind til Angus i denne tragiske og svære tid. Manny var en gave, og hvad der er sket har efterladt mange mennesker i chok og sorg".

Myndighederne fjernede efterfølgende to hunde fra ejendommen herunder en blanding mellem en engelsk bull terrier og en amerikansk bulldog.

Hunden mistænkes for at stå bag det fatale angreb.

Sponsoreret indhold